Scene 3B – Helgi og Erik holder fast i deres anklage

Roller: fortæller, Eskild, Erik, Helgi

Fortæller:
Da forårstinget åbner spørger lovsigemanden, om Erik og Helgi ønsker at trække deres anklage mod Gisle tilbage, men det nægter begge drenge. Og som Gøtrik havde forudset, dømmer lovsigemanden imod Eskild, Erik og Helgi.
 
 

Eskild:
Jeg erkender, at dommen går os imod. Og jeg er villig til at betale bod for den krænkelse, som Gisle har været udsat for. 

Fortæller:
Men Gisle tager ordet og siger, at han ikke stille sig tilfreds med en bod. Han kræver, at anklagen vaskes af med blod, og at Eskild stiller op til en tvekamp.

Helgi: (hviskende til Eskild)
Gisle må være blevet gal. Nok er han en dygtig med sværdet – men han har hverken erfaring eller styrke som en voksen mand. Og imod dig har han ikke en chance.
 
Eskild: (Hviskende til Helgi)
Du har ret – det virker hovedløst af Gisle at udfordre mig. Men jeg frygter, at der ligger noget andet bag.
 
Eskild: (med høj stemme)
Jeg tager imod udfordringen fra Gisle Hvide. Og da han er udfordreren, er det mig der bestemmer våbnet. Jeg vælger sværdet. 
 
Erik:
Godt far. Nu får Gisle, hvad han fortjent! 
 
Fortæller:
Men nu tager den gamle Grane Hvide ordet og siger: ”Ifølge reglerne har begge parter lov til at vælge en forkæmper. Og jeg vælger, at Ulf Hvide skal være forkæmper for Gisle” Der blev stille til tinget. 
Alle vidste, at Ulf var Danemarskens stærkeste kriger. Nu var det pludselig Eskild, der stod over for en overlegen modstander. I en kamp til døden.

 
Hvad skal Erik, Helgi og Eskild gøre?
A. Erik og Helgi beder om forladelse og undskylder alt – i håb om at tvekampen aflyses, så Eskild redder livet. Hellere vanære end døden.

B. Eskild træder op mod Ulf Hvide og håber på, at et mirakel kan hjælpe ham
med at overvinde den yngre og stærkere modstander. Ellers er døden bedre
en vanæren.
 
Diskuter de to muligheder med hinanden og lyt til hinandens argumenter.

I skal blive i rollerne, mens I diskuterer med hinanden. Til sidst er det den, der spiller rollen som Eskild, der træffer en afgørelse.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke samarbejder