Break 8

Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd?
 
Scene 1 - Anslag
 
Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi
 
 
Fortæller:
Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om, at han kunne slippe sin vrede mod Gøtrik og følge med Erik tilbage, tog form i ham, men han viste tanken bort. Han havde afl agt ed til Karl. Han ville ikke være edsbryder som sin slægt.
 
Bellisande:
Hvis du ikke gør noget for at hjælpe din far og den stamme, du er født ind i, vil du få svært ved at leve med dig selv. Hvilken slags mand vil du så være?

Fortæller:
Da Helgi ikke svarer, fortsætter hun:

Bellisande:
Jeg ved, at du har været holdt i mørket, men du har selv løftet dig op i lyset. Du har høstet hæder og ære, og mange holder af dig. Er du ikke stor nok til at tilgive?

Helgi:
Pepin vil få ret, hvis jeg taler Eriks sag.

Bellisande:
Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Helgi: (vredt)
Selvfølgelig er jeg ikke bange for Pepin – han er en kujon og en kjæltring! Men Pepin har hele tiden sagt, at jeg ville ende med at bryde mit løfte til kongen – og jeg hader tanken om, at han får ret. 

Fortæller:
Oliver slutter sig til Helgi og Bellisande.

Oliver:
Ikke nok med at Pepin vil få ret. Det vil også falde tilbage på min
slægt, hvis du bryder din riddered til kongen og drager til Danermarken.
Min far har hele tiden støttet dig og talt din sag. Svigter du
din ed, så svigter du også os.
 
Bellisande:
Er det da bedre, at Helgi sviger sin slægt og sin fader?
 
Oliver:
Neej – ja - jeg ved det ikke. Det er et forbandet svært valg, du står i, Helgi. Det er klart, at jeg ville gøre alt for at hjælpe min far, hvis han var i problemer.
 
Helgi:
Hvis min far havde været som fyrst Aymon, så ville jeg heller ikke betænke mig. Så ville jeg uden tøven drage nordpå og hjælpe ham. Men Gøtrik har været en ringe far. Han fortjener ikke min hjælp!

Bellisande:
Skal man kun hjælpe dem, der fortjener det? Husk historien om den barmhjertige samaritaner, Helgi. Han hjalp en mand, som han ikke engang kendte.
 
Helgi:
Men jeg kender netop Gøtrik! Jeg ved lige præcis, hvordan han er. Men det er svært for mig, at sige nej til Erik. Han er min broder, og jeg elsker ham!
 
Oliver:
Det er slemt, ikke at kunne hjælpe sin bror. Hvad vil Erik gøre, hvis du ikke tager med og hjælper Gøtrik i kampen mod Harald Røde? 
 
Helgi:
Han vil tage tilbage og kæmpe. Det ved jeg. Også selvom det er en umulig kamp.

Oliver:
Jeg forstår, at det er svært Helgi. Men jeg mener stadig, at din plads er her. Du har et nyt liv nu – du er en af kong Karls riddere. Du har svoret en ed. Hvis du drager til Danermarken og kæmper, mister du alt det, du har kæmpet for. Så er du tilbage hvor du startede.

Hvad skal Helgi gøre?

• Hvad er det for følelser i Helgi, der gør, at han har svært ved at træffe et valg?
 
• Hvad mener I, at Helgi skal gøre?
 
Diskuter med hinanden, lyt til hinandens argumenter og træf derefter en fælles beslutning. 
I denne øvelse skal I ikke blive i rollerne, men diskutere med hinanden som
jer selv. Altså, hvad ville I selv gøre, hvis I stod i denne situation?
 
A: Helgi drager ikke til Danermarken. Han fortsætter som ridder hos kong Karl og blander sig ikke i kampen mellem Gøtrik og Harald Røde.

B: Helgi beder kong Karl om at blive løst fra sit ridderløfte, så han kan komme sin far til undsætning.


 
Slå følgende svære ord op i ordlisten eller snak om hvad de betyder.
 
Frem til break 8:
rænkespil,
barmhjertighed,
edsbryder.
 
Kopiside 8
Hele læseteatret kan downloades som pdf
 
Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke samarbejder