Scene 2A – Helgi deltager i felttoget
Roller: Fortæller, biskop Turpin, Bela Præst og Helgi
Fortæller:
Kong Karls hær af riddere og væbnere angriber de muslimske styrker i nord-Spanien. Maurerne yder hård modstand, og begge parter mister mange krigere. Helgi kæmper i forreste række og dræber mange fjender. Men efter dagens kamp føler han sig tom og trist. Biskop Turpin kommer hen imod ham. Krigerbispen er indsmurt i blod
men er i godt humør, fordi dagens kampe gik godt.
Turpin:
Vær hilset, Helgi Daner. Du kæmpede fantastisk i dag og dræbte mange af Kristus’ fjender.
Helgi: (trist)
Tak biskop – men vi mistede også mange riddere i dag.
Turpin:
De er i Paradiset nu, for de døde, mens de kæmpede for troen.
Helgi:
Det samme siger de muslimske præster nok om deres døde krigere – at de kæmpede for den rette tro og nu er i Paradiset.
Turpin:
Nu ikke så meget brok, Helgi Daner. Du har lyttet for meget til Bela Præst. Men jeg har en opgave til dig. Vi har taget tolv muslimske krigere som fanger. Og kong Karl har givet dem et valg: Enten lader de sig døbe i morgen tidlig, eller også mister de hovedet.
Helgi:
Hvad ønsker du, at jeg skal gøre? Jeg er ikke bøddel og ønsker ikke at dræbe en ubevæbnet mand, selvom han er min fjende.
Turpin:
Det tænkte jeg nok – så du skal slippe for at svinge sværdet. Men jeg ønsker, at du bevogter fangerne indtil morgengryet kommer. Det er snu og stærke mænd, så selv om de er i lænker, skal der passes godt på dem. Du finder fangerne nede bag væbnernes telte.
Helgi:
Som Biskoppen ønsker…
Fortæller:
Helgi finder de tolv lænkede mænd. En ung maurisk kriger taler frankisk, og Helgi taler med ham det meste af natten. Den unge kriger fortæller, at han netop var blevet gift, da Karls hær angreb. Helgi spørger, om han ikke vil lade sig døbe, så han kan overleve og komme hjem til sin familie. Men den muslimske kriger forsikrer, at hverken han eller nogen af de andre vil svigte deres tro og deres gud. Så hellere døden.
En times tid inden solopgang kommer Bela præst forbi.
Bela:
Vær hilset, Helgi. Nu har du været sammen med fangerne en hel nat. Bliver der dåb eller henrettelse, når lyset kommer?
Helgi:
Der kommer til at fl yde blod. Ingen af fangerne vil lade sig døbe.
Bela:
Det var, hvad jeg frygtede. Maurerne er ligeså overbeviste i deres tro, som vi er i vores.
Helgi:
Det er bare unge mænd – ligesom os. Jeg forstår ikke dette had mellem os. Hvis jeg nu løser fangernes lænker og slipper dem fri - har jeg så ikke gjort noget godt i Guds øjne?
Bela:
Jeg kan ikke råde dig her, Helgi. Jeg kender ikke Guds vilje.
Helgi:
Gud er mild og tilgivende, har du altid sagt. Hvorfor tør du så ikke sige, at det ikke kan være Guds vilje, at tolv unge mænd skal henrettes, fordi de har en anden tro.
Bela:
Helgi, jeg tænker også på dig. Det er din opgave at bevogte fangerne. Hvis du lader dem gå, kommer du til at stå til ansvar for kong Karl.
Helgi:
Jeg kan bede dem om at slå mig ned – så det ser ud som om, de har overmandet mig og er flygtet uden hjælp.
Bela:
Den hopper Turpin i hvert fald ikke på. Jeg spekulerer på, om ikke han har givet dig denne opgave for at sætte dig på en prøve. Måske har han endda krigere skjult, der skal pågribe fangerne, hvis du slipper dem fri.
Hvad skal Helgi gøre?
• Hvad mener I, er den rigtige beslutning for Helgi?
• Hvilke konsekvenser vil den sandsynligvis få for ham?
• Er der en anden udvej?
Diskuter med hinanden, lyt til hinandens argumenter og træf derefter en fælles
beslutning. Begrund jeres beslutning.
I denne øvelse skal I ikke blive i rollerne, men diskutere med hinanden som
jer selv. Altså, hvad ville I selv gøre, hvis I stod i denne situation? | 
